Ezekiel var en profet, der ifølge Det Gamle Testamente virkede i tidsrummet ca. 600-575 f.Kr.; han tilhørte præsteskabet i Jerusalem, men blev i 598 f.Kr. ført til Babylon efter Jerusalems erobring. Hans forkyndelse er indeholdt i Ezekiels Bog i Det Gamle Testamente.
Ezekiels gudsoplevelse er stærkt præget af symbolske syner og ekstatiske tilstande, og hans forkyndelse er ofte kædet sammen med særlige symbolhandlinger. Han lægger stor vægt på de guddommelige krav, på overholdelse af sabbatten og sondringen mellem rent og urent. Ezekiel fremhæver den enkeltes ansvar over for Gud og afviser tanken om, at sønner kan straffes for fædres synder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.