Salmernes Bog er en del af Det Gamle Testamente, der består af fem mindre samlinger: 1-41; 42-72; 73-89; 90-106; 107-150. Ifølge en gammel tradition var kong David forfatter til de fleste af salmerne, mens nogle af dem blev tilskrevet andre forfattere. Fx står Salomo som forfatter til flere salmer.

Faktaboks

Også kendt som

Davids Salmer, i den græske oversættelse kaldes samlingen psalterion; herfra stammer betegnelsen Davids psalter.

De fire første samlinger afsluttes med en kort lovprisning, mens den femte munder ud i en række hymner. De tre første er præget af salmer, hvor den bedende anråber Gud om hjælp i nøden (fjender, sygdom, falske anklager). I Sl. 89 når krisen sit højdepunkt, idet Gud anklages for at svigte sin pagt med kong David. I den fjerde samling hyldes Gud selv som konge (Sl. 93; 96; 97; 99), og lovprisningen fortsætter bogen ud. Denne bevægelse fra klage til lovsang er karakteristisk, men dækker ikke den mangfoldighed af temaer, der findes i Salmernes Bog.

Salmerne kan også beskrives ud fra deres struktur og falder da i tre hovedgrupper: lovsange eller hymner, fx Sl. 8, klagesalmer eller bønsalmer, fx Sl. 13, takkesalmer, fx Sl. 34. Dertil kommer mindre grupper som kongesalmer, fx Sl. 2, Zion-salmer, fx Sl. 48, tillidssalmer, fx Sl. 23, visdomssalmer, fx Sl. 1, og forskellige former for liturgier, fx Sl. 24.

En stor del af salmerne har været anvendt i Jerusalems tempel; trods ihærdige forsøg, ikke mindst inden for den skandinaviske forskning, har det vist sig vanskeligt at rekonstruere de fester og ritualer, salmerne kan være indgået i.

Inden for jødedom og kristendom har salmerne spillet en vigtig rolle ved kirkens og synagogens gudstjeneste samt i den enkeltes fromhedsliv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig