Midjanitter er i Det Gamle Testamente navnet på efterkommerne af Midjan, Abrahams søn med Ketura (1. Mosebog, 25,2). Midjanitterne omtales i en række bibelske traditioner. Mest kendt er Moses' ophold hos midjanitterne og hans ægteskab med en midjanitisk kvinde (2. Mosebog, 2,11-22) og dommeren Gideons kampe mod midjanitiske nomader (Dommerbogen, kap. 7).

De historiske midjanitter udgjorde et tidligt arabisk stammeforbund i den nordvestlige del af Den Arabiske Halvø allerede i slutningen af det 2. årtusinde f.Kr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig