Adi Granth, sikhernes hellige bog og eneste kanoniske skrift. Adi Granth blev samlet af den femte guru, Arjun (1604), senere revideret af den tiende guru, Gobind Singh (1704). Han erklærede 1708, at Adi Granth skulle erstatte den menneskelige guru og være sikhernes højeste åndelige autoritet.

Faktaboks

Etymologi
Panjabi Ādi Granth 'den oprindelige bog'.

Adi Granth indeholder ca. 6000 hymner. De fleste er skrevet af tidligere guruer, resten af hinduistiske og muslimske digtere. I sikhernes templer er et eksemplar af Adi Granth genstand for den daglige tilbedelse; i Det Gyldne Tempel i Amritsar opbevares en betydelig samling af Adi Granth-håndskrifter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig