Hizb ut-Tahrir er en islamisk organisation, grundlagt i 1952 i Jordan på initiativ af Taqi al-Din al-Nabhan (1909-1977). Siden sin etablering har partiet som erklæret mål arbejdet for genetableringen af kalifatet som den eneste legitime institution for muslimer over hele verden.

Faktaboks

Etymologi
Organisationens hele navn er Hizb al-Tahrir al-Islami, hvilket på arabisk betyder 'det islamiske befrielsesparti'.

Partiet er forbudt i de fleste muslimske stater, men aktivt i mange lande, deriblandt Danmark. Medlemstallet er usikkert. Flere gange har udtalelser fra partiets møder vakt opsigt pga. deres yderligtgående indhold. Andre islamiske organisationer i Danmark har i disse sammenhænge lagt afstand til Hizb ut-Tahrir og de fortolkninger af Koranen, som sådanne offentligt fremsatte udsagn bygger på.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig