Faktaboks

Jamal al-Din al-Afghani
Født
1838
Død
9. marts 1897

Jamal al-Din al-Afghani var en muslimsk tænker og politiker. Al-Afghani virkede i slutningen af 1800-tallet for at samle hele den islamiske verden til fælles kamp mod Europa, der i denne periode sikrede sig kontrollen over stadig større dele af den islamiske verden.

Al-Afghanis panislamiske synspunkter vandt kun ringe tilslutning; derimod fik hans utrættelige forsøg på at påvise, at islam ikke er en hindring for moderne udvikling, afgørende betydning for mange samtidige muslimske intellektuelle.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig