Fiqh er islamisk retsvidenskab, hvis mål er at udvikle og opstille regler for ikke alene religiøse pligter, som enhver muslim er forpligtet på, fx de daglige tidebønner, fasten og pilgrimsfærden til Mekka, men også for alle andre områder af tilværelsen. Den, der arbejder med fiqh, betegnes faqih.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af arabisk faqaha, som betyder 'at forstå'.

I den islamiske overlevering går både islamisk retsvidenskab og retshåndhævelse tilbage til profeten Muhammed. Nyere forskning har imidlertid dokumenteret, at fiqh først blev til i begyndelsen af 700-tallet. Gennem 800-tallet blev der etableret flere forskellige retsskoler blandt både sunni- og shiamuslimer. Den moderne islamiske verden har fra slutningen af 1900-tallet været præget af en omfattende debat om genindførelse af islamisk ret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig