Sunna betyder 'sædvane' på arabisk og er et ord, som i Koranen bruges om Guds sædvane, om profeternes sædvane og om tidligere folks sædvane.

Sunna i betydningen profeten Muhammeds sædvane, der var kendt gennem mange overleveringer om, hvad han havde gjort og sagt (hadith), blev i årtierne omkring år 800 gjort til én af kilderne i islamisk ret. Dermed fik profetens normative adfærd en central placering i den måde, som muslimer lige siden har praktiseret islam på.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig