liturgi (gudstjenestens ritual)

Liturgi er indenfor kristendommen gudstjenesters ritual. En egentlig fælles liturgi findes ikke beskrevet i Det Nye Testamente, men mange tekster (især fadervor og indstiftelsesordene) er udtryk for en urkristen liturgisk praksis.

Bygninger, genstande, dragter, tekster og andet som bruges til forskellige former for gudstjeneste i kristendommen betegnes som liturgiske bygninger, genstande osv.

De ældste liturgier i oldkirken findes i 1.Klemensbrev (96), i Didache (begyndelsen af 100-tallet) og hos Justinus Martyr (ca. 150). Den første samlede liturgi stammer fra den romerske presbyter Hippolytos (ca. 215).

I de følgende århundreder udvikledes forskellige lokale liturgier, der førte frem til den græske kirkes to vigtigste, Chrysostomos-liturgien og den mere omfattende Basilios-liturgi, der er fra 600- og 700-tallet.

I den vestlige kirke blev en del lokale liturgier (de såkaldte gallikanske liturgier) efterhånden fortrængt af den romerske messe, der for lange tider blev lagt fast i Missale Romanum (1570), den romerskkatolske kirkes fælles liturgi. De protestantiske kirkers liturgier viser større lokale og nationale forskelligheder og er affattet på nationalsprogene. Det gælder Martin Luthers Deutsche Messe (1526), den engelske Book of Common Prayer (1549/1662) og de danske ritualbøger Kirkeordinansen (latin 1537, dansk 1539), Kirkeritualet (1685), Ritualbogen (1912) og Gudstjenesteordningen (1992).

Den moderne liturgiske fornyelse har endvidere fundet sit udtryk i 2. Vatikankoncils liturgikonstitution (1963), udmøntet i messereformen fra 1969, der også indførte modersmålet som mulighed, og i den økumeniske Limaliturgi fra 1982.

Den, der leder eller udfører ritualet, kaldes en liturg; det er som regel en præst, men også lægfolk kan have liturgiske funktioner.

For begrebets betydning i oldtidens Grækenland, se her.