Njord

Njord er i nordisk mytologi en af vanerne, far til Frej og Freja.

Den romerske historiker Tacitus omtaler i sit værk Germania (ca. 100 e.v.t.) en gudinde Nerthus, hvis navn er en latinisering af en ældre form af Njord. Nerthus skildres med tydelige Moder Jord-træk i forbindelse med en frugtbarhedskult om foråret. Hendes vigtigste kultredskab er en vogn, der trækkes af køer. Det antages, at Nerthus har været den kvindelige halvdel af et gudepar, eller at Nerthus og Njord måske har udgjort et tvillingegudepar i en oprindelig agerbrugskultur. Endelig kan Tacitus have misforstået gudens køn. Under alle omstændigheder ligger der ca. 800 år mellem Tacitus' tekst og eddadigtningens overlevering af navnet Njord.

I de nordiske fortællinger ses Njord oftest sammen med sin søn Frej eller med jættedatteren Skade, der forelsker sig i ham, fordi han har så smukke fødder.

Njord er knyttet dels til frugtbarhed, rigdom og fred, dels til søfart. Som søfartens guddom har han ifølge Snorre en himmelbolig, der hedder Noatun ('skibs-tun'). En række stednavne over hele Norden kunne tyde på udbredt kult i forbindelse med guden; fx betyder Nærum 'Njords hjem'.