Et evangelium er et glædesbudskab. Ordet bruges mest om det kristne budskab om frelse, men det kan også optræde uden for denne sammenhæng. Fra engang omkring midten af 100-tallet kan det optræde om skrifter, der fortæller om Jesus fra Nazaret, hans liv og død som et guddommeligt indgreb i historien til menneskers frelse, derunder de fire første skrifter i Det Nye Testamente.

Faktaboks

Etymologi
Ordet er en latinsk form af græsk euangelion 'glædesbudskab', der er sammensat af eu- 'god' og en afledning af angelos 'budbringer', samme ord som engel.

I Bibelen er det først i Det Nye Testamente, at ordet får et religiøst indhold og bruges i bestemt form: Evangeliet om Gud, om Guds nåde, om riget, om end Paulus kan gengive Esajas' Bog 52,7 med ordene: "Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!" (Rom 10,15). På trods af Matt 11,5 og Luk 7,22 er det ikke sikkert, at Jesus selv har brugt ordet, og hvis han har, da næppe om sin egen forkyndelse, men snarere om Guds riges snarlige komme.

Meget tidligt er evangelium blevet den tekniske betegnelse for indholdet af den kristne forkyndelse. Paulus havde som hedningeapostel bragt de menigheder, han grundlagde, Guds evangelium om Jesus Kristus, dvs. at evangeliet havde sin oprindelse hos Gud, om end det blev forkyndt af mennesker og handlede om Jesus Kristus, hans død og opstandelse. I sine breve kan Paulus skrive om det forkyndte evangelium og minde om dets indhold og betydning, men foregiver ikke her at bringe noget evangelium; det må ifølge sagens natur være mundtligt.

Det ældste evangelieskrift, Markusevangeliet, indledes med ordene: "Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn". Men selv ikke her er det sikkert, at evangelium betegner et skrift i betydningen: "Her begynder evangeliet om Jesus Kristus". Snarere er meningen, enten at begyndelsen til det gode budskab om Jesus udgøres af det, der berettes om Johannes Døber i Mark 1,2-8, eller at begyndelsen omfatter hele Jesus-historien, som den er fortalt i Markusevangeliet, fordi evangeliet handler om den korsfæstede og opstandne Jesus Kristus. Det viser dog samtidig, at evangelium efter sin betydning nærmer sig en beretning om Jesus; dette indtryk bekræftes bl.a. af Mark 14,9; Matt 26,13 om kvinden, der salvede Jesus: "Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende".

Men det er først omkring år 150, at evangelium hos de ældste kirkefædre entydigt også kan betegne et skrift og bruges i flertal om evangelierne i litterær forstand.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig