Fadervor er den bøn, som Jesus lærte sine disciple. Den foreligger i to former, en længere i Matthæusevangeliet, 6,9-13, som er den sædvanligt brugte, og en kortere i Lukasevangeliet, 11,2-4.
fadervor
Forskelle mellem de to versioner
Forskellen består ikke så meget i ordlyden som i, at Lukasevangeliet kun har de fem af de syv enkeltbønner, der findes i fadervor, idet den tredje og den syvende mangler; dertil kommer, at Lukasevangeliet har en kortere tiltale og mangler den lovprisning, hvormed fadervor i Matthæusevangeliet slutter; denne lovprisning findes ikke i de ældste håndskrifter.
At fadervor går tilbage til Jesus selv i en oprindelig aramæisk ordlyd, kan næppe betvivles; derimod er det stadigvæk usikkert, hvilken af de to former der kan anses for at være den oprindelige.
Den antikke jødedoms bønner
Også den antikke jødedom havde foreskrevne bønner, først og fremmest attenbønnen, der var kendt på Jesu tid og skulle bedes tre gange daglig. Den har navn efter antallet af enkeltbønner, der indgår deri, og er i omfang mere end ti gange så lang som fadervor. Den såkaldte helligbøn er kortere og har karakter af lovprisning snarere end af bøn.
Det er sandsynligt, at det var med særligt henblik på disse to bønner, at Jesus lærte sine disciple fadervor. Den udmærker sig ved sin korthed og ved i sit indhold at være eskatologisk, dvs. vedrøre de sidste tider og Guds rige.
Fadervor
- Vor Fader, du som er i himlene!
- Helliget blive dit navn,
- komme dit rige,
- ske din vilje
- som i himlen således også på jorden;
- giv os i dag vort daglige brød,
- og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
- og led os ikke ind i fristelse,
- men fri os fra det onde.
- For dit er Riget og magten og æren i evighed!
- Amen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.