Benedikt fra Nursia

Her levede han i tre år et asketisk eneboerliv, kun afbrudt, når munken Romanus forsynede ham med livets fornødenheder. Derefter blev han valgt til abbed for et nærliggende kloster i Vicovaro, men efter at munkene havde forsøgt at tage livet af ham med gift, vendte han tilbage til sin hule ved Subiaco. Her samlede han munke omkring sig, som levede i 12 små klostre under hans ledelse.

På grund af forfølgelse fra gejstlig side brød Benedikt ca. 529 op fra Subiaco og drog med en udvalgt skare af munke til Montecassino mellem Rom og Napoli, hvor han grundlagde et nyt kloster. Her færdiggjorde og nedskrev han sine åndelige anvisninger, kaldet Benediktinerreglen.

Efter sin død blev Benedikt begravet på Montecassino ved siden af sin søster Scholastica. I 673 blev hans jordiske rester overført til Fleury-klostret i Saint-Benoît-sur-Loire i Nordfrankrig; i 700-tallet blev nogle relikvier på anmodning af pave Zacharias dog ført tilbage til Montecassino. Benedikts liv og levned har pave Gregor den Store skildret på opbyggelig vis i anden bog af Dialogerne fra slutningen af 500-tallet

To af Benedikts attributter, en ravn og et skåret kar, hentyder til legender, fortalt af Gregor: I Subiaco havde han selskab af en tam ravn, og i Affile blev han ved bøn i stand til at sætte en ituslået sigte sammen igen. På afbildninger er Benedikt ofte gengivet i benediktinernes sorte ordensdragt og med abbedstav i hånden.

Paven ærede ham i 1964 med titlen "Europas værnehelgen".

• benediktinere
• Benediktinerreglen
• Montecassino