Den alexandrinske skole var den ene af de to teologiske retninger, der fra 200-tallet fik stor indflydelse på teologien i de følgende århundreder; den anden retning kaldes for den antiochenske skole.
De store navne, der i særlig grad har præget læreretningens undervisning og udvikling, er Klemens af Alexandria og Origenes. De var enige om at forsvare kristendommen over for gnosticismen og fortolke den på en måde, der stod på højde med tidens filosofiske bestræbelser.
Den alexandrinske skole var stærkt præget af platonisk filosofi og opfattede Kristus som vejlederen til den sande erkendelse. En vigtig inspirationskilde var den jødiske filosof og teolog Filon af Alexandria og dennes logos-teologi, der gennem den alexandrinske skole fik stor indflydelse på senere kristendom. Retningens tilhængere anlagde en allegorisk fortolkning af Bibelen, der stod i modsætning til den antiochenske skoles historisk-grammatiske metode.
Den skarpe skelnen mellem guddommeligt og menneskeligt er central i den alexandrinske skoles tænkning. Dette forhold fik stor betydning såvel i den arianske strid som i de efterfølgende kristologiske stridigheder. Uoverensstemmelserne mellem den antiochenske skole og den alexandrinske skole var i høj grad filosofisk bestemt, men dog samtidig udtryk for en magtkamp mellem patriarksæderne i Antiochia og Alexandria, der igen var forviklet med de romerske og byzantinske kejseres skiftende politik.
Det er i nyere forskning omdiskuteret, i hvilken grad der kan tales om én egentlig alexandrinsk skoledannelse, eller om den alexandrinske teologi snarere må ses som et resultat af kristne teologers forskelligartede engagement med tidens filosofiske strømninger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.