Faktaboks

Rudolf Bultmann

Rudolf Karl Bultmann

Født
20. august 1884, Wiefelstede ved Oldenburg, Tyskland
Død
30. juli 1976, Marburg, Vesttyskland

I 1950'erne og 1960'erne blev Rudolf Bultmanns navn, ikke mindst på grund af hans afmytologiseringsprogram, i den grad forbundet med bibelkritisk holdning, at det i visse kirkelige kredse stemplede en person, hvis man var bultmannianer. Portrættet er fra 1964.

.

Rudolf Bultmann var en tysk evangelisk teolog. Han var professor i Det Nye Ttestamente i Marburg fra 1921 til 1951. Rudolf Bultmann er en af 1900-tallets mest betydningsfulde teologiske skikkelser.

Rudolf Bultmann begyndte som liberalteolog og havde dybe sympatier for den religionshistoriske skole, men blev i begyndelsen af 1920'erne, især under påvirkning af Karl Barth, vundet for den dialektiske teologi og via denne for Søren Kierkegaard.

Fra 1923 til 1928 var Bultmann kollega med Martin Heidegger, hvis eksistentialanalyse han siden søgte at anvende i fortolkningen af Det Nye Testamente, først og fremmest af Paulus og Johannesevangeliet. Hans forudsætning i denne forbindelse var, at ethvert sandt udsagn om Gud samtidig er et udsagn om mennesket og dets eksistensvilkår; i bultmannsk terminologi tales der om "eksistential interpretation".

Ud fra den forståelse, at troen ikke forholder sig til det historisk verificerbare, men til prædikenen (på græsk: kerygma), hævdede Bultmann, at den historiske Jesus og hans forkyndelse hørte hjemme i jødedommen ("Jesus var ikke selv kristen!") og derfor blandt nytestamentlig teologis forudsætninger.

I et skrift fra 1941 udkastede Bultmann sit program om afmytologisering af det bibelske budskab: Mytens objektiverende tale om det, der ikke kan tales objektivt om, nødvendiggjorde en analyse af den eksistensforståelse, der lå til grund. Kun sådan kunne et moderne menneske stille noget op med Bibelens budskab, mente han.

Med sin kombination af historisk-kritisk bibeltolkning og filosofisk-teologisk refleksion fik Rudolf Bultmann stor indflydelse i de første årtier efter 2. Verdenskrig, ikke mindst i eksistentialistisk prægede teologiske kredse.

Man kan ligefrem tale om en Bultmann-skole. I Danmark forbindes hans navn især med Tidehvervsbevægelsen. I hans omfattende forfatterskab er hovedværkerne Die Geschichte der synoptischen Tradition (1921, Den synoptiske traditions historie), Jesus (1926, på dansk i 1930), en kommentar til Johannesevangeliet (1941) og Theologie des Neuen Testaments (1948) samt Das Urchristentum im Rahmen der antiken Religionen (1949, på dansk Urkristendommen på baggrund af de antikke religioner, 1963).

Stor betydning fik også de fire bind med samlede afhandlinger, der blev udgivet under den programmatiske titel Glauben und Verstehen (1933-1965).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig