Mennonitter, tilhængere af et anabaptistisk, pacifistisk kirkesamfund, dannet i Nederlandene og med den største nutidige udbredelse i Nordamerika. Retningen har rødder i 1500-t.s døberbevægelser og navn efter grundlæggeren, den hollandske døber Menno Simons (1496-1561), der nogle år efter tilintetgørelsen af Døberriget i Münster i 1535 samlede forfulgte pacifistiske døbere i menigheder i Nederlandene. Som videreførere af den retning, Melchior Hoffman var talsmand for, gik de som alle andre døbere ind for voksendåb og selvstændige menigheder (kongretionalisme), og var modstandere af edsaflæggelse og deltagelse i øvrighedens magtudøvelse. Først fra 1500-t.s slutning kunne mennonitterne virke frit i Nederlandene. I Holsten, der var blandt de steder, de søgte tilflugt, findes i dag et lille museum (Mennokate) for dem nær Bad Oldesloe mellem Lübeck og Hamburg. Også i den slesvigske by Friedrichstadt blev der dannet en mennonitisk menighed. I 1700- og 1800-t. udvandrede mennonitter via Polen til Rusland (Ukraine) og via Storbritannien til Nord- og Sydamerika. I dag findes findes i alt ca. 1,3 mio. mennonitter, hvoraf halvdelen bor i USA og Canada, dog ofte i form af andre retninger, fx amish. Betydelige mennonitiske mindretal findes også i Tyskland og Schweiz.