Mennonitter, tilhængere af et anabaptistisk, pacifistisk kirkesamfund, dannet i Nederlandene og med den største nutidige udbredelse i Nordamerika. Retningen har rødder i 1500-t.s døberbevægelser og navn efter grundlæggeren, den hollandske døber Menno Simons (1496-1561), der nogle år efter tilintetgørelsen af Døberriget i Münster i 1535 samlede forfulgte pacifistiske døbere i menigheder i Nederlandene. Som videreførere af den retning, Melchior Hoffman var talsmand for, gik de som alle andre døbere ind for voksendåb og selvstændige menigheder (kongretionalisme), og var modstandere af edsaflæggelse og deltagelse i øvrighedens magtudøvelse. Først fra 1500-t.s slutning kunne mennonitterne virke frit i Nederlandene. I Holsten, der var blandt de steder, de søgte tilflugt, findes i dag et lille museum (Mennokate) for dem nær Bad Oldesloe mellem Lübeck og Hamburg. Også i den slesvigske by Friedrichstadt blev der dannet en mennonitisk menighed. I 1700- og 1800-t. udvandrede mennonitter via Polen til Rusland (Ukraine) og via Storbritannien til Nord- og Sydamerika. I dag findes findes i alt ca. 1,3 mio. mennonitter, hvoraf halvdelen bor i USA og Canada, dog ofte i form af andre retninger, fx amish. Betydelige mennonitiske mindretal findes også i Tyskland og Schweiz.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.