Faktaboks

Cajetan
Født
1469
Død
1534

Cajetan, Tommaso de Vio, 1469-1534, italiensk kardinal, født i byen Gaeta. Cajetan blev i 1484 dominikaner og gennemførte et omfattende studium; 1508-18 var han ordensgeneral.

I 1517 blev han kardinal og repræsenterede 1518-19 paven i Tyskland, hvor han bl.a. forhørte Martin Luther. Efter at have løst en række diplomatiske opgaver tilbragte han den sidste del af sit liv i Rom.

Cajetan gælder for at være grundlæggeren af den nyere thomisme og efterlod sig et stort teologisk forfatterskab, til dels endnu uudgivet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig