adventisme

Adventisme er en kristen trosretning, hvis centrale træk er forventningen om Jesu genkomst (advent). Det er en vækkelsesbevægelse med rødder i USA i 1830-1840'erne, hvor baptisten William Miller efter en religiøs omvendelse ventede Herrens komme i 1844. Da genkomsten udeblev, kom Millers tilhængere i krise, men ud af bevægelsen skabtes efterhånden adventismen.

I 1863 stiftedes kirkesamfundet Syvendedagsadventisterne, der har den bibelske uges sidste dag, lørdag (sabbat), som helligdag. Ledende skikkelser i den første fase var Joseph Bates (1792-1872) og Ellen White (1827-1915); White skrev adskillige bøger på grundlag af sine visioner. For adventisterne er Bibelen fundamentet. Den tolkes allegorisk og apokalyptisk, ikke mindst i troen på Herrens snarlige komme sammen med opstandelser og tusindårsrige. Sakramenterne er dåb og nadver. Adventister døbes efter personlig omvendelse; nadver holdes fire gange årligt sammen med fodtvætning. Egne skoler og eget bogforlag bruges som led i opdragelse og mission. Man lever puritansk, fx uden dans og kortspil, og følger en række sundhedsforskrifter: vegetarkost, ingen brug af spiritus og tobak og helst ikke te og kaffe.

Adventismen kom til Danmark i 1877; flere menigheder oprettedes, og Skodsborg Badesanatorium, som samfundet ejede frem til 1992, blev grundlagt i 1898. I 1993 var der ca. 4000 medlemmer og 40 menigheder i Danmark. I hele verden har adventismen ca. 15 mio. medlemmer.