unitarisme

Unitarisme, (af nylat. unitarius 'enhedstilhænger', afledn. af lat. unitas 'enhed', og -isme), trossamfund, der hævder enheden i Guds væsen og derfor må forkaste det kristne treenighedsdogme (se antitrinitarisme). Mennesket Jesus opfattes som den store lærer og som et lysende forbillede. Unitarismen står for en liberal, dogmefri trosopfattelse og søger at virke for tolerance, tankens frihed og tillid til den menneskelige fornuft. Det var således unitarer, der tog initiativet til Religionernes Verdensparlament i Chicago i 1893.

I form af egentlige trossamfund i England og USA (Massachusetts) opstod unitarismen i 1800-t., men grundopfattelsen blev formuleret i 1500-t. af Michel Servet mfl. og vandt tilslutning blandt antitrinitarisk indstillede, radikale reformatorer. Disse blev af Luther, Zwingli og Calvin opfattet som ukristelige, og forfølgelser satte ind. Omkring 1600 fandtes i Polen et antitrinitarisk trossamfund, der siden blev fordrevet (se socinianisme). I 1700-t. fandt en vis vekselvirkning sted mellem unitariske tanker og oplysningstidens rationalisme og deisme. I nutiden har unitarismen sit centrum i USA, hvor ca. 250.000 er medlemmer.

I Danmark har en menighed på få hundrede medlemmer siden 1927 haft til huse i Unitarernes Hus i København (tegnet af Carl Brummer, indviet 1927). Menigheden stiftedes 1900; navnet Det Fri Kirkesamfund stammer fra 1908, da en højesteretsdom, fremprovokeret af Mary Westenholz, udskilte unitarerne fra folkekirken. I 1992 ændredes det til Unitarisk Kirkesamfund.