Faktaboks

E. Schillebeeckx
Født
12. november 1914
Død
23. december 2009

E. Schillebeeckx, Edward Schillebeeckx, 12.11.1914-23.12.2009, belgisk katolsk teolog, indtrådt 1934 i Dominikanerordenen, hvor han fik en solid thomistisk uddannelse. Han deltog i Det 2. Vatikankoncil (1962-65) som teologisk rådgiver for de hollandske biskopper, der stod i spidsen for den reformvenlige fløj, og det gav ham problemer med den romerske kurie.

I tilslutning til hermeneutisk teologi svarer han på sekulariseringens udfordring: Troslæren blev formuleret i en helt anden kultur, og den må genformuleres for at kunne forstås af nutiden og bevares for fremtiden. I sin bog Jesus (1974) finder han overensstemmelse mellem Jesu selvforståelse og den Kristus, som kirken har forkyndt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig