Dia- er et græsk og internationalt præfiks med forskellige anvendelser:

1) med betydningen 'gennem' og svarende til latin per, fx dia-termi egentlig 'gennemvarmning' og dia-meter, der angiver et mål tværs gennem noget.

2) som latin dis- med betydningen, at noget spredes eller splittes i forskellige retninger, modsat syn-, fx dia-stolisk/sy-stolisk om blodtryk.

3) til angivelse af en vekselvirkning, svarende til latin inter-, som i dia-log.

Foran vokal mister dia- det sidste bogstav, fx di-optrik, der er læren om lysbrydning i optiske systemer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig