Pro- er et græsk, latinsk og internationalt forled med tre forskellige betydninger:

Faktaboks

Etymologi
Forleddet pro- kommer af græsk og latin pro 'for, foran, frem, fremad, før'.

1) retningen fremad, fx progressiv 'stigende, fremadskridende, fremskridtsvenlig', af latin progredi 'skride fremad', proces, af latin procedere 'skride frem'. Modsætningen er re- 'tilbage', fx recession 'tilbagegang'.

2) 'foran', især om beskyttelse og støtte, fx proengelsk med modsætningen anti-, eller om erstatning, fx pronomen 'ord, der står i stedet for et substantiv', af latin nomen 'navn', og proconsul 'statholder', dvs. med myndighed som stedfortræder for konsulen; modsætningen kan også være kontra-, jf. det latinske juridiske udtryk pro et contra om, at både positive og negative sider af en sag bør vurderes.

3) 'forrest' eller 'forud for', fx prolog 'fortale', modsat epi-, fx epilog 'efterskrift'; se -log.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig