Morfem, (af fr. morphème, af gr. morphe 'form' og -em efter fonem), inden for sprogvidenskab den mindste betydningsbærende størrelse. Morfemet står i modsætning til fonemet, den mindste betydningsadskillende enhed, som er et centralt begreb inden for fonetik og fonologi og ikke i sig selv repræsenterer noget indhold.

En morfemanalyse af ordet heste viser, at ordet består af to morfemer, hest + flertal, hvilket fremgår af roden hest- og endelsen -e. En så enkel analyse kan dog ikke altid gennemføres, for mens der i princippet altid er direkte overensstemmelse mellem udtryk og indhold i agglutinerende sprog, gælder dette ikke i flekterende sprog som dansk eller latin: hvor et tyrkisk ord som adam-lar-ın 'mændenes' umiddelbart kan opdeles i de tre morfemer mand + flertal + genitiv, er dette ikke muligt i det tilsvarende latinske hominum, hvor endelsen -um på én gang udtrykker flertal og genitiv.

Andre vanskeligheder for morfemanalysen udgøres af former som mænd, hvor morfemerne er mand + flertal udtrykt ved omlyd og endelsen nul, og drak med morfemerne drikke + datid udtrykt ved aflyd og endelsen nul. Se også morfologi.

Eksempel på bestanddele i en morfemanalyse

præfiks rod verbalaflednings-suffiks flertals-endelse bestemtheds-endelse genitiv-endelse
und - tag - else - r - ne - s

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig