sproghistorie

Som eksempel på en historisk lydlov, dvs. en regelmæssig forandring af udtalen, kan nævnes en tendens i de nordiske sprog til at forskyde artikulationen af [k] foran fortungevokalerne i, e, æ, y, ø til eller i retning af [ç] som i svensk kista, köra og norsk kiste, kjøre, i norsk markeret med skrivemåden kj foran e, æ og ø ligesom tidligere i dansk, hvor tendensen dog var ophørt i rigsmålet, længe før skrivemåden blev officielt afskaffet i 1889 (se også danske dialekter – konsonantisme). En parallel i de romanske sprog er forskydningen af latin [k] i fx centum 'hundrede' til [ʧ] i italiensk cento, [θ] i spansk ciento og [s] i fransk cent.

Sproghistoriske iagttagelser er undertiden blevet brugt som politisk argument. Således tog Jacob Grimm den vest- og sønderjyske foransatte artikel, fx æ hus 'huset' som sprogligt bevis for Jyllands oprindelige tyskhed. Påstanden blev i 1858 gendrevet af K.J. Lyngby (se danske dialekter – bøjningsforhold).

Efter de afgørende opdagelser ca. 1800 af kriterierne for genetisk sprogslægtskab og lovmæssig sprogforandring fremkom som de tidligste sproghistoriske fremstillinger J. Grimms Deutsche Grammatik, bind 1-4 (1819-1837), en historisk grammatik over de germanske sprog, og N.M. Petersens Det danske, norske og svenske Sprogs Historie under deres Udvikling af Stamsproget, bind 1-2 (1829-1830), der er en egentlig sproghistorie af den vidtfavnende type.

Siden er de fleste kultursprogs historie blevet beskrevet. Flere monumentale værker er præget af én forfatters opfattelse af emnet, for fransk således både F. Brunots Histoire de la langue française, bind 1-13 (1906-1953) og danskeren K. Nyrops Grammaire historique de la langue française, bind 1-6 (1899-1930), og for dansk Peter Skautrups Det danske sprogs historie, bind 1-4 (1944-1968), hvori sprogets udvikling overalt ses i sammenhæng med ændringer i samfundet. Så stort anlagte fremstillinger udarbejdes i nutiden oftere af en gruppe sproghistorikere i fællesskab. Som eksempler kan nævnes The Cambridge History of the English Language, bind 1-6 (1992-2001) og Dansk Sproghistorie, bind 1-6 (2016-2022).

• nordisk filologi
• sprog

• Dansk Sproghistorie