-borg er en endelse i danske stednavne.

Ordets oprindelige betydning 'naturlig forhøjning, bakke' er især kendt fra vestjyske landsbynavne fra perioden før vikingetiden, fx Tjæreborg og Ulfborg. Den nuværende betydning 'befæstet anlæg' er udviklet tidligt, og ordet indgår i den betydning i en del middelalderlige navne på bebyggelser, som er opstået omkring befæstede anlæg, blandt andet i købstadnavne som Kalundborg, Fåborg og Skanderborg

Endelsen bruges senere i navne på ikke-befæstede herregårde, fx Wedellsborg, og især fra 1600-tallet i spottende navne på gårde og huse, fx Pjaltenborg og Pindborg.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig