-holm er en endelse i danske stednavne. Den oprindelige betydning 'bakke' findes i enkelte gamle landsbynavne, fx Skivholme ved Århus, og i en del navne på forhøjninger i engdrag, hvoraf nogle senere er blevet gårdnavne. Almindelig er betydningen 'mindre ø', fx Birkholm, Lindholm, men også 'stor ø' forekommer, fx Bornholm.

Ældre herregårde bygget på mindre øer og har ofte overtaget øernes navne, fx Bygholm og Hørsholm. Det er udgangspunktet for, at efterleddet dannede mode som passende efterled i nydannede herregårdsnavne, hvoraf en del har personnavne som forled, ofte efter en herregårdsejer, fx Sparresholm.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig