Ideografi er skrift, som i stedet for lydtegn består af billed- eller begrebstegn og måske er oprindelsen til de ældste skriftsystemer, fx de egyptiske hieroglyffer og de kinesiske tegn.

Faktaboks

Etymologi
Ordet ideografi kommer af græsk idea 'udseende, form, begreb, tanke' og -grafi.

Ideografi benyttes i vore dage stadig i tilfælde, hvor målet er forståelighed uanset læserens sproglige tilhørsforhold og kompetence.

Generelt er der tale om tre tegntyper:

  • piktogrammer eller billedtegn, fx spisebestik for restaurant og rullestol for faciliteter for handicappede.
  • ideogrammer eller begrebstegn uden billedmæssige associationer til det, de refererer til, fx trekant med spids nedad om ubetinget vigepligt og trekant med spids opad om tøj, der tåler blegning med klor.
  • logogrammer eller ordtegn, ligeledes som regel begrebstegn, men anvendt som kortform for bestemte ord, fx $ 'dollar', § 'paragraf', + 'plus', % 'procent', 7 'syv'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig