Kommatering er brug af tegnet komma.

To grundprincipper

Der findes to grundprincipper for brugen af komma: en logisk-semantisk kommatering, som bruges i de fleste vesteuropæiske sprog, fx engelsk, svensk, fransk og spansk, og en grammatisk kommatering, som bruges i tysk og de slaviske sprog samt finsk. I dansk har kommateringen traditionelt været grammatisk, mens systemer som det tidligere pausekomma og kommatering uden startkomma er baseret på det logisk-semantiske princip.

Logisk-semantisk kommatering

I den logisk-semantiske kommatering har kommaet den opgave at markere små betydningsafsnit i en tekst. Punktum afgrænser større afsnit af teksten, semikolon og komma mindre afsnit inden for et punktumafsnit. Det logisk-semantiske komma er således en markering af tekstens indholdsmæssige opbygning, ligesom de andre tegn: punktum, semikolon, spørgsmålstegn, tankestreg mv. Alle disse tegn svarer til talesprogets indholdsmarkeringer ved hjælp af bl.a. rytme, tonegang, pauser, tempo og styrke. Reglerne for det logisk-semantiske komma tillader en vis individuel og genremæssig variation, på samme måde som der er variationsmuligheder med hensyn til de andre tegn.

Grammatisk kommatering

Den grammatiske kommaterings hovedprincip er, at kommaet bruges til at afgrænse grammatisk definerede sætninger, først og fremmest ledsætninger, hvor der ikke står et andet interpunktionstegn. Dette komma sættes altså som hovedregel efter et rent mekanisk princip uden hensyn til det indholdsmæssige i teksten, og det er derfor et tegn, som er principielt forskelligt fra de andre tegn. Det grammatiske princip er imidlertid ikke gennemført, idet de grammatiske regler krydses af regler, som er identiske med reglerne for den logisk-semantiske kommatering. Det gælder fx komma ved opremsninger, parentetiske indskud, fremhævelser og apposition. En tekst, der kommateres grammatisk, vil normalt indeholde lidt over dobbelt så mange kommaer som samme tekst med logisk-semantisk kommatering.

Kommatering i ældre tid

Den logisk-semantiske kommatering er det ældste princip. Oldtidens og middelalderens håndskrifter var først og fremmest beregnet til højtlæsning, og tegnsætningen, også kommaet, tjente som støtte for oplæseren ved at markere pauser, intonation, tempo, styrke mv. Omkring midten af 1500-tallet opstod i det tysksprogede område det grammatiske komma, og med bogtrykkerkunsten kom det også til Danmark, hvor det hurtigt blev det dominerende.

To kommasystemer

Fra ca. 1700 har trykte skrifter på dansk en kommatering, som i de fleste henseender svarer til den moderne grammatiske kommatering. I dansk var både grammatisk komma og logisk-semantisk komma (pausekomma) anerkendt og tilladt, lige fra de første officielle regler for kommatering blev fastsat i 7. udgave af Dansk Retskrivningsordbog fra 1918. Grammatisk komma har dog altid været mest udbredt, og det, der langt op i tiden alene blev undervist i. Logisk-semantisk komma, der giver større mulighed for variation og personligt præg, har gennem tiden været foretrukket af mange skønlitterære forfattere og andre sprogligt meget bevidste skribenter.

Nyt komma

Med andenudgaven af Retskrivningsordbogen af 1996 blev pausekommaet afskaffet og afløst af nyt komma: et logisk-semantisk komma, som følger helt faste regler og derved svarer til den kommatering, der bruges i bl.a. norsk. Begrundelsen for at indføre nyt komma var bl.a., at undersøgelser havde vist, at kun meget få danskere faktisk behersker den grammatiske kommatering. Det nye komma skulle imødegå mange traditionelle kommafejl ved i højere grad at være i overensstemmelse med sprogets grammatiske og indholdsmæssige bygning. Grammatisk komma blev ved samme lejlighed omdøbt til traditionelt komma.

Ét kommasystem

Efter politisk pres blev traditionelt komma og nyt komma i 2004 slået sammen til ét kommasystem. De reviderede kommaregler trådte i kraft i juni 2004 og indeholder en enkelt valgfri regel, nemlig at det som hovedregel er valgfrit, om man vil sætte startkomma, dvs. komma foran ledsætning. Kommaet er altså valgfrit i eksempler som Han mente trods alt(,) hvad han sagde og Jeg bliver glad(,) hvis du kommer med.

Uanset om man vælger at sætte startkomma eller ej, skal man ifølge Retskrivningsordbogen være konsekvent inden for samme tekst. Dansk Sprognævn anbefaler, at man undlader at sætte startkomma, men annoncerede i juni 2023, at anbefalingen vil blive fjernet i 5. udgave af Retskrivningsordbogen, der efter planen udkommer i slutningen af 2024.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig