De tidligst overleverede sprog mod sydøst tilhører den indoiranske sprogfamilie og omfatter dels indoarisk, der i sin ældste form, vedisk, går tilbage til før 1000 f.v.t. og som klassisk oldsprog, sanskrit, er udbredt fra ca. 500 f.v.t., dels de ældste iranske sprog, avestisk og oldpersisk. Også de anatoliske sprog går langt tilbage. Det vigtigste er hittitisk, der som det tidligst overleverede indoeuropæiske sprog kan føres tilbage til 1700 f.v.t., men først blev kendt i 1900-tallet gennem rige fund af kileskrifttavler. Andre gamle anatoliske sprog er luvisk og palaisk. I Lilleasien blev der endvidere talt frygisk, hvis tidligste indskrifter er fra ca. 700 f.v.t. I den sydvestlige del af Kaukasusregionen kendes armensk fra 400-tallet.
Det ældste overleverede indoeuropæiske sprog i Europa er mykensk græsk, der går tilbage til ca. 1400 f.v.t. og først blev kendt i 1952-1953 med dechifreringen af Linear B-indskrifterne på bl.a. Kreta. Inden da blev Homers værker, der oftest sættes til 700-tallet f.v.t., anset for at gengive den ældste græske sprogform.
Thrakisk og illyrisk er tidlige, men sparsomt overleverede indoeuropæiske sprog på hhv. det østlige og det vestlige Balkan. Messapisk, der er kendt gennem ca. 300 indskrifter i Italien fra 400-100-tallet f.v.t., har været sat i forbindelse med illyrisk, men er muligvis et selvstændigt sprog. Også albansk nedstammer måske fra illyrisk, men da sproget først kendes fra 1462, er et specifikt slægtskabsforhold vanskeligt at påvise. Endelig har venetisk, kendt fra over 200 indskrifter fra Italien fra de sidste århundreder f.v.t., været henregnet til såvel illyrisk som italisk, men det anses nu mest for at være et selvstændigt indoeuropæisk sprog.
Italiske sprog kan opdeles i to grene, oskisk-umbrisk og latino-faliskisk. Fra latin, der er overleveret fra 500-tallet. f.v.t., nedstammer de moderne romanske sprog.
Fra ca. 500 f.v.t. bredte keltisk sig fra Mellemeuropa til Gallien, Britannien, Den Iberiske Halvø, Italien, Balkan og Lilleasien. De tidligste keltiske sprogminder på De Britiske Øer er de irske ogham-indskrifter, der overvejende stammer fra 400-500-tallet e.v.t.
Germanske sprog, som i vor tid udgør den mest udbredte indoeuropæiske sprogfamilie, kendes tidligst gennem sproget i de ældre skandinaviske runeindskrifter fra ca. 200 e.v.t. og en gotisk bibeloversættelse fra ca. 375. De første sprogminder på engelsk, frisisk, nederlandsk, tysk og de nordiske sprog er af noget senere dato.
Det er omdiskuteret, om slægtskabet mellem baltiske og slaviske sprog er så nært, at man kan opstille en egentlig baltoslavisk sprogfamilie. Baltisk omfatter lettisk, litauisk og oldpreussisk, der er overleveret fra 1400-1500-tallet. Litauisk har bevaret mange gamle indoeuropæiske træk. Det tidligst overleverede slaviske sprog er oldkirkeslavisk eller oldbulgarsk fra 800-tallet.
Endelig blev tokharisk, der kendes i to varianter fra 500-700-tallet, først opdaget i begyndelsen af 1900-tallet i det vestlige Kina.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.