Faktaboks

Johannes Østrup
Født
1867
Død
1938
Johannes Østrup.
Johannes Østrup forelæser fra talerstolen i festsalen i Københavns Universitets hovedbygning, ca. 1920.

Johannes Østrup var en dansk orientalist, fra 1918 professor i islamisk kultur ved Københavns Universitet. Han forskede både i sprog, folkedigtning og historie, og han var den første, der oversatte Tusind og een Nats Æventyr direkte fra arabisk til dansk (1928). I sin doktordisputats afdækkede han eventyrsamlingens tilblivelseshistorie.

Blandt Østrups øvrige akademiske hovedværker er Contes de Damas (1897), en samling syriske folkeeventyr med en grammatisk karakteristik af den arabiske Damaskusdialekt, og Arabiens Historie (1933).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig