Faktaboks

J.R. Firth
Født
1890
Død
1960

J.R. Firth, John Rupert Firth, 1890-1960, britisk sprogforsker; grundlægger af den såkaldte prosodiske skole.

I Firths sprogteori spiller kontekst en central rolle. Et andet karakteristisk træk er, at sprogligt materiale i udstrakt grad analyseres som prosodier, dvs. enheder, der er større end det enkelte segment, fx ordet. I sprog med vokalharmoni, fx tyrkisk, analyseres vokalers artikulation således som en egenskab ved hele ordet.

Firths vigtigste arbejder er samlet i Papers in Linguistics 1934-1951 (1957) og Selected Papers of J.R. Firth 1952-1959 (1968).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig