N.M. Petersen

N.M. Petersen var en dansk filolog, der fra 1845 var den første professor i nordiske sprog ved Københavns Universitet, selvom han ikke havde fuldført en akademisk uddannelse.

Inspireret af sin skolekammerat Rasmus Rask skrev Petersen den prisbelønnede Det danske, norske og svenske Sprogs Historie, 1-2 (1829-1830), et for sin tid beundringsværdigt pionerarbejde, som skildrer litteratursprogets udvikling fra den ældste tid til ca. 1700 i kulturhistorisk belysning.

For at fremme folkets dannelse "ved at lade det skue sig selv" skrev han Bidrag til den danske Literaturs Historie, 1-5 (1853-1861), som dækker digtningen og især lærdomshistorien fra middelalderen til 1800. I en banebrydende afhandling udstak han i 1833 de metodiske principper for en videnskabeligt holdbar tolkning af stednavne. Hans sagaoversættelser, Historiske Fortællinger om Islændernes Færd hjemme og ude, 1-4 (1839-1844), har indtil vor tid stået som klassiske.

Som skandinavist markerede Petersen sig med bl.a. Den nordiske oldtids betydning for nutiden (1845), og han var talsmand for at gøre oldnordisk til skolefag på bekostning af latin. Han plæderede for et fællesskandinavisk skriftsprog og en retskrivning med bl.a. små begyndelsesbogstaver i substantiver og å i stedet for aa, ændringer, som langt senere gennemførtes ved retskrivningsreformen i 1948.