Sprogvanskeligheder er vanskeligheder med at forstå og/eller frembringe sproglige meddelelser beroende på mangelfuld beherskelse af et eller flere aspekter af det sproglige system, fx lydstruktur, ordforråd eller grammatik.

Sprogvanskeligheder er normalt af samme art og grad i både talt og skrevet sprog, men under tiden kan de være alvorligst i skrevet sprog (fx ved ordblindhed) eller i talt sprog (fx ved agrafi). Sprogvanskeligheder er forskellige fra talevanskeligheder (fx læsp), ved at talevanskeligheder alene er problemer med den motoriske udførelse af talen.

Selvom det blandt andet i film er almindeligt at markere dårlig begavelse med en afvigende, ofte snøvlende udtale eller med et stereotypt ordvalg, er sprog- og talevanskeligheder imidlertid ikke ensbetydende med dårlig begavelse.

Årsager

Sprogvanskeligheder kan have medfødte årsager (fx udviklingsmæssig sprogforstyrrelse) være forårsaget af en hjerneskade (fx afasi) eller skyldes mangelfulde erfaringer med sproget (fx som andetsprog).

Medfødte årsager

8-10 procent af alle børn har en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, der er et skjult handicap med vedvarende vanskeligheder med at tilegne sig, forstå og bruge sprog.

Et medfødt høretab kan føre til forsinket og/eller afvigende sprogudvikling afhængig høretabets grad og type.

Neuro-psykiatriske lidelser som ADHD og autismespektrumforstyrrelse samt forskellige former for udviklingshæmning (fx Downs syndrom, Fragilt X-syndrom, Rett syndrom og Williams syndrom) kan være årsag til forsinket og/eller afvigende sprogudvikling. Nogle børn med autismespektrumforstyrrelse får aldrig noget talesprog, mens andre har et sprogligt niveau langt over gennemsnittet, men de fleste placerer sig dog et sted midt imellem og er forsinkede i deres sprogudvikling sammenlignet med typiskudviklede jævnaldrende.

Miljømæssige årsager

Nogle børn har så få sproglige erfaringer, at de er forsinkede i deres sprogudvikling sammenlignet med deres jævnaldrende. Det kan bl.a. skyldes, at de er vokset op med flere sprog og derfor har mindre erfaring med hvert af disse sprog sammenlignet med jævnaldrende, der kun er vokset op med ét sprog.

Erhvervede årsager

Den hyppigst forekommende sprogvanskelighed som følge af hjernesygdomme er afasi, som er et sammenbrud i forståelsen af ordenes betydning, af evnen til at sammenføje ordene til sætninger samt af evnen til motorisk at udtrykke det tænkte. Afasi opstår især ved læsion af sprogcentrene i venstre side af storhjernen, oftest ved apopleksi (hjerneblodprop eller hjerneblødning), hvor afasi er et symptom i 1/3 af tilfældene; de fleste svært afatiske patienter bedres, men kun 1/5 af dem genvinder et normalt sprog.

Diffuse hjernesygdomme kan svække sproget, som ved demens bliver ordfattigt, stereotypt og præget af gentagelser, evt. som ekkolali, dvs. automatisk gentagelse af det, der netop er sagt til den demente. Ved andre hjernesygdomme, fx Parkinsons sygdom, kan talemelodien gå tabt, således at sproget bliver tonløst og ordafsnuppende. I nogle tilfælde af skizofreni kan sproget blive ulogisk og uforståeligt som "ordsalat"; ved Gilles de la Tourettes syndrom ledsages tic-bevægelserne evt. af uforståelige udbrud eller af obskøne ord.

Forebyggelse, diagnosticering og behandling

Sprogvanskeligheder forebygges, diagnosticeres og behandles af logopæder og audiologopæder tilknyttet kommunal Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), regionale taleinstitutter eller hospitalernes logopædiske afdelinger.

Konsekvenser

Hvis børn og unge med sprogvanskeligheder ikke får den rette hjælp og støtte, kan det føre til bl.a. læse- og skrivevanskeligheder, mistrivsel, angst og depression.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig