Grammatik. 1 Træstrukturen viser, hvordan et sammensat ord som universitetslærerforening er opbygget af forskellige typer morfemer: rødder, dvs. centrale morfemer, suffikser, dvs. efterstillede afledningsmorfemer, og præfikser, dvs. foranstillede afledningsmorfemer. Rødder og afledningsmorfemer forbindes til stammer, der igen evt. ved brug af fugeelementer forbindes til ord. 2 Den ordgruppe, der på dansk danner sig omkring et substantiv, fx bil, benævnes ofte et substantivsyntagme. Det består foruden af selve den substantiviske kerne som regel af et determinativ, dvs. et bestemmerled, og et eller flere attributiver, dvs. beskrivende led. Determinativet kan selv være udfyldt af et substantivsyntagme.

Grammatik er læren om sprogets opbygning: reglerne for morfologi, dvs. hvordan orddele kan føjes sammen til ord, og for syntaks, dvs. hvordan ord kan føjes sammen til sætninger.

Faktaboks

Etymologi
af græsk (techne) grammatike 'kunsten at læse og skrive rigtigt', af gramma 'bogstav', egentlig 'det indristede'

Grammatikkens byggeklodser er morfemerne, hvoraf der fx i ordet husets er 3, nemlig hus, -et og -s. Grammatikken søger at give regler for, hvordan sådanne dele kan sættes sammen til stadig større enheder op til sætningsniveau. Beskrivelsen af sprogets lyd- og indholdsside regnes i den vesterlandske grammatiktradition ikke med til grammatikken, men til hhv. fonetikken og semantikken, en tradition, der stammer fra det antikke Grækenland i 400-tallet f.v.t., da interessen var koncentreret om skriftsproget.

Regelbeskrivelse

En grammatik er en beskrivelse af sprogproduktion som en regelstyret aktivitet. På alle sprog gælder der regler for, hvordan ordene kan dannes og kædes sammen. De mange ord, der findes på ethvert sprog, kan kædes sammen på utallige måder, og kommunikation ville ikke være mulig, hvis ikke der var bestemte regler for, hvordan sammenkædning må foretages, og hvordan den skal afkodes. Imidlertid er alle levende sprogs grammatiske regelsæt under konstant forandring, og der vil derfor på ethvert givet sprogstadium være rester af tidligere regler, der så forstås som undtagelser fra de eksisterende regler. De forhold, der er specifikke for de enkelte ord, beskrives i ordbøger.

Historisk grammatik

I den mest gængse betydning af ordet betegner grammatik således beskrivelsen af de regler, der gælder på et bestemt tidspunkt i et bestemt sprogsamfund. Denne form for grammatik betegnes undertiden som synkron sprogbeskrivelse i modsætning til en diakron grammatik, der beskriver sprogets udvikling. Især i 1800-tallet, da sprogvidenskaben hovedsagelig var historisk orienteret, blev der skrevet mange historiske grammatikker, som f.eks. redegjorde for, hvordan den omfattende kasusbøjning i de gamle sprog som latin og oldnordisk gradvis forsvandt og i de tilsvarende moderne sprog som fransk og dansk blev erstattet af præpositioner.

Grammatiske universalier

De regler, grammatikkerne beskriver, antages at forefindes i en eller anden form inden i sprogbrugernes hoveder, og ordet grammatik bruges da også undertiden om selve den mekanik til sprogproduktion, der findes hos alle mennesker. Uanset store forskelle mellem forskellige sprogs grammatikker synes der dog at være visse fælles træk ved alle sprogs grammatikker. De indoeuropæiske sprog, fra portugisisk i vest til russisk i øst, er klart nok opbygget efter ensartede principper med stort set de samme ordklasser, fx substantiver, adjektiver, verber, og de samme sætningsled, f.eks. subjekt, objekt, verbal, men mange af Jordens sprog har ikke de samme ordklasser og de samme sætningsled. Alligevel synes der at være visse svagere universelle ligheder, f.eks. mht. skelnen mellem dels substantiver, dels verber og adjektiver.

Deskriptiv og normativ grammatik

Mens en egentlig sprogvidenskabelig grammatik er rent deskriptiv og kun redegør for den faktiske sprogbrug, findes der også normative grammatikker om, hvordan man bør tale og skrive. Interessen for normative grammatikker bygger dels på det praktiske i, at et sprogsamfund har fælles konventioner, dels på nogle ofte uklare forestillinger om, at visse grammatiske konstruktioner er mere logiske end andre. Imidlertid eksisterer der ikke noget simpelt forhold mellem grammatik og logik, idet grammatikker i høj grad er vilkårlige sociale konventioner, selvom de for at fungere må overholde visse mindstekrav om forståelighed og tydelighed. I mange lande er der oprettet institutioner til afgørelse af spørgsmål om sprogrigtighed. Académie française, oprettet 1634 af Richelieu, er et berømt eksempel på et forsøg på stærk sprogstyring. I Danmark arbejder Dansk Sprognævn, oprettet 1955, på at angive normer, der er bedst muligt i tråd med danske traditioner og med aktuel dansk sprogbrug.

Feltskema for den danske hovedsætning

forfelt finit verbum subjekt adverbial infinit verbum objekt adverbial
Måske har Egil - kendt Amerika på det tidspunkt
Egil har - måske kendt Amerika på det tidspunkt
Amerika har Egil måske kendt - på det tidspunkt
På det tidspunkt har Egil måske kendt Amerika -

Skemaet viser leddenes rækkefølge i danske hovedsætninger og specielt den særlige regel, der gælder på nordiske sprog og på tysk, at de fleste af sætningens led kan trækkes frem i et forfelt med det til følge, at subjektet kommer efter det finitte verbum. På en række andre sprog, fx engelsk, kommer subjektet næsten altid foran det finitte verbum.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig