Hilseformer er tegn på anerkendelse af en anden persons tilstedeværelse. Hilsener kan finde udtryk verbalt eller nonverbalt, i nær- eller fjernkommunikation.
Hilseformer i forskellige kulturer
Hilseformer finder skiftende udtryk i forskellige kulturer: I de europæiske er en dominerende form varianter af ønsket om en god dag, men det er karakteristisk, at ordenes normale grundbetydning svækkes. Helheden opfattes som en hilsen; how do you do skal ikke besvares med en indgående beskrivelse af den tiltaltes velbefindende, men blot gengældes.
Kropssprog
Kropssprogligt kan en hilsen i vor kultur bestå i eller ledsages af en fremstrakt hånd, et vink, et nik, et buk (nu sjældent), nejen (kun piger og kvinder, nu sjældent), et klap, en omfavnelse eller et kys, bestemt af formalitet og nærhed. Knus og kindkys har mindre grad af intimitet i sidste del end i første halvdel af 1900-tallet. Mænds aftagelse af hovedbeklædning (eller markering af bevægelsen) havde tidligere stor udbredelse, men forekommer nu yderst sjældent. I militære og andre korps kan anvendes honnør, flaghilsener, hornfanfarer, salutter mv. I civillivet forekommer fx tuden i bilhorn og råb (fx uhu).
Variationer
I dansk varierer hilseformerne sprogligt med alder, region og formalitetsgrad. Den "fulde form" goddag er fx mere formel end den kortere variant da(g), som er mere formel end dav, der igen er mere formel end davs. En gentagelse kan også gøre en hilsen mindre formel: goddag, goddag. En vokalforlængelse i ordet da(g) kan gøre en hilsen hjerteligere, en meget kort vokal uvenlig. Stilistisk er mulighederne mangfoldige, ikke mindst kombineret med tonefald og gestik.
Hej
Med stigende intensitet siden 1930'erne har formen hej efter engelsk og svensk mønster vundet terræn, og den findes efterhånden hos alle generationer — hos ældre dog især i meget uformel sprogbrug. Også hej kan gentages og bliver det ofte som genhilsen og som afskedshilsen. Hej kan bruges hele døgnet, goddag ligeledes, men mere specifikt kan der fra om morgenen til hen på formiddagen siges godmorgen og om aftenen og natten godaften. Godnat anvendes almindeligvis med henblik på, at den hilste person skal sove.
Afskedshilsner
Ved afsked siges der traditionelt farvel; også denne hilsen findes i mange varianter, fra de mere folkelige former farvel-farvel, farvel· (med langt l), farveller til de uformelle farvel igen, farvel med dig; men også her vinder hej stigende udbredelse. Ligeledes uformelt bruges en række lån fra andre sprog, fx italiensk ciao og engelsk see you, so long. Fælles for de verbale hilsener er, at de normalt i nærkommunikation er ledsaget af øjenkontakt.
Skriftligt
Skriftligt indledes privatkorrespondance og efterhånden også en del formel korrespondance med kære eller mere uformelt og især hos yngre med hej, og der afsluttes med fx (med) venlig hilsen eller kærlig hilsen. Også her er variationsmulighederne talrige.
Hilseformer i forskellige sprog
Sprog/dialekt | når man mødes | når man tager afsked |
dansk | goddag, dav*, hej* | farvel, hej* |
sønderjysk | mojn | mojn |
svensk | god dag, hej* | adjö, hej då* |
norsk | god dag, morn* | morn da, ha det* |
færøsk | góđan dag | farvæl |
islandsk | góđan daginn | vertu sæll, bless |
grønlandsk | kutaa | inuulluarit |
tysk | guten Tag | auf Wiedersehen, tschüs* |
syd- og østr.tysk | grüß Gott, Servus* | auf Wiederschauen, Servus* |
schweizertysk | grüezi (mitenand)1 | uf widerluege |
nederlandsk | (goeden)dag | tot zien |
britisk engelsk | how do you do10, hello* | goodbye, cheerio* |
am. engelsk | how are you10, hi* | goodbye, see you* |
fransk | bonjour, salut* | au revoir, salut* |
spansk | buenos días, hola* | hasta la vista, adiós |
portugisisk | bom dia | adeus |
italiensk | buon giorno, ciao* | arrivederci, addio |
rumænsk | bună ziua | la revedere |
latin | salve3 | vale3 |
oldgræsk | chaire2 | erroso3 |
nygræsk | kalimera, ja sas*4 | adio, ja sas*4 |
albansk | mirë dita, tungjatjeta* | mirupafshim5 |
russisk | zdravstvuj(te), privet* | do svidanija, poka* |
polsk | dzień dobry, cześć* | do widzenia |
tjekkisk | dobrý den, ahoj* | na shledanou, s bohem |
serbokroatisk | dobar dan | do viđenja |
makedonsk | dobar den | do viduvanje |
bulgarsk | dobăr den, zdravej* | do vizdane |
lettisk | labdien, sveiki* | ardievu, uz redzēšanos |
litauisk | laba diena, sveikas* | sudiev, iki pasimatymo |
estisk | tere, tervist | nägemiseni |
finsk | hyvää päivää, terve* | näkemiin, moi |
samisk | buorre beaivi | oadneleapmái |
ungarsk | jó napot | viszontlátásra |
georgisk | gamardjobat, sv.: gagimardjot | nakhvamdis |
tyrkisk | merhaba | allahaısmarladık6, sv.: güle güle7 |
arabisk | as-salamu alay-kum | masa s-salama |
hebraisk | shalom alekhem | shalom u-baraka |
amharisk | tena yestelleny | dehna hun |
somali | subax wanaagsan | nabadgelyo8 |
kurdisk | roj baş | bixatirê we |
farsi | salam | khoda hafez9 |
urdu | adabarz, salam | khuda hafiz9 |
hindi | namaste | namaste |
tamil | vanakkam | varren |
tagalog | magandang | paalam, adyos (sp) |
indonesisk | selamat siang | selamat tinggal, sv.: selamat jalan |
thai | sawaddii | sawaddii |
vietnamesisk | chào | chào |
kinesisk | ni hao | zai jian |
japansk | konnichi wa | sayonara |
quechua | allin p'unchaw | ratukama |
guaraní | mba'eixapa | ahama |
swahili | hujambo, sv.: sijambo | kwa heri |
zulu | sakubona, sv.: yebo | si sa bonene |
|
||
Uformelle former er markeret med * |
På flere sprog varierer 'goddag'-formerne efter tidspunktet på dagen. Her er medtaget former, som bruges midt på dagen; sv. angiver, at en hilsen besvares.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.