Europa. I Europa er flere sprogætter og -familier repræsenteret. Den altdominerende sprogæt er den indoeuropæiske, der tales af ca. 95 procent, mens den uralske, repræsenteret ved den finsk-ugriske sprogfamilie, tales af ca. 3,5 procent; altaiske sprog er i Europa kun repræsenteret af tyrkisk.

.

Europas sprog tilhører med få undtagelser den indoeuropæiske sprogæt. De fordeler sig geografisk med romanske sprog i vest og syd, foruden rumænsk på Balkan, baltiske og slaviske sprog i øst og germanske i nord og vest.

Af de mindre udbredte indoeuropæiske sprog findes de keltiske i det vestlige Irland og Skotland samt i Wales og Bretagne, og græsk og albansk i sydøst. Herudover tales der især i Centraleuropa jiddisch af jøder og romani af romaer.

De ikke-indoeuropæiske sprog i Europa er fx samisk, finsk, estisk og ungarsk, som alle tilhører den finsk-ugriske sprogfamilie, baskisk, som er et isoleret sprog, det semitiske sprog maltesisk og tyrkisk i den europæiske del af Tyrkiet og spredt på Balkan.

Europas sprog

1 2 3
dansk en to tre
engelsk one two three
tysk eins zwei drei
fransk un deux trois
spansk uno dos tres
rumænsk unu doi trei
russisk odin dva tri
polsk jeden dwa trzy
serbokroatisk jedan dva tri
finsk yksi kaksi kolme
ungarsk egy kettő három
baskisk bat biga hirur

I de europæiske dele af den tidligere Sovjetunion tales ved siden af de indoeuropæiske sprog russisk og ukrainsk flere ikke-indoeuropæiske sprog, fx samojediske og kaukasiske sprog.

Den nuværende fordeling af de indoeuropæiske sprog, som oprindelig bredte sig over Europa i forhistorisk tid, afspejler i store træk tilstande og begivenheder i historisk tid: Romerrigets udbredelse samt germanske og slaviske folkevandringer i tidlig middelalder.

De finsk-ugrisktalende folk er indvandret dels i forhistorisk tid (samer, finner og estere), dels i 800-900-tallet ved den ungarske ekspansion fra egnene omkrig Ural. Det altaiske sprog tyrkisk bredte sig fra 1400-tallet op over Balkan fra Lilleasien.

Baskisk menes at udgøre en rest af det oprindelige sprogområde fra før den indoeuropæiske indvandring. Mange af de oprindelige sprog, fx etruskisk og iberisk, overlevede op til klassisk tid, piktisk endog til 700-800-tallet.

Den nyere tids indvandringer har bragt store grupper af tyrkisk-, kurdisk-, arabisk-, persisk- og hindi- eller urdutalende befolkningsgrupper til de fleste større byer i Vesteuropa. Den sproglige integration mellem folkeslagene søges fremmet fra officielt hold både i Europarådets og EU's regi.

Europas sprog

'far' 'søster' 'øje' 'hoved' 'næse' 'tand'
dansk far (fader) søster øje hoved næse tand
engelsk father sister eye head nose tooth
tysk Vater Schwester Auge Kopf (Haupt) Nase Zahn
fransk père soeur oeil tête (chef) nez dent
spansk padre hermana (sor) ojo cabeza (cabo) nariz diente
rumænsk tată soră ochi cap nas dinte
russisk otec sestra glaz (oko) golova nos zub
polsk ojciec siostra oko głowa nos ząb
serbokroatisk otac sestra oko glava nos zub
finsk isä sisar silmä pää nenä hammas
ungarsk apa leánytestvér/ nőver szem fej/fő orr fog
baskisk aita ahizpa begi buru sudurra orts

I parentes gives ældre ord eller ordformer, som tydeligere viser slægtskab med de andre sprog, men som nu har en anden betydning eller stilistisk begrænset brug.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig