Henry More

Henry More var en engelsk nyplatonisk filosof, teolog og digter, en ledende skikkelse blandt Cambridgeplatonikerne – en kreds af filosoffer og teologer, der søgte at forene platonisk filosofi med protestantisk teologi og idealistisk filosofi. Han søgte at finde ud af, hvordan den antikke tænkning kunne forenes med den nye naturvidenskab. Senere forbandt han nyplatonismen med den kabbalistiske lære.

Henry More var optaget af renæssancens naturvidenskab, og i sit tidlige forfatterskab var han påvirket af René Descartes, som han brevvekslede med. Han læste Descartes’ Principia philosophiae i 1646 og introducerede dermed Descartes’ filosofi i England. I første omgang var han optaget af Descartes’ mekaniske naturopfattelse, men fjernede sig senere fra denne, da han mente, at Thomas Hobbes materialisme ville føre til ateisme.

More skelnede ikke klart mellem ånd og materie, da han i modsætning til Descartes mente, at ånden har udstrækning, en egenskab, der er fælles for alle substanser og dermed også for Gud.

Hans vigtigste filosofiske skrifter er Enchiridion ethicum, håndbog i etik, fra 1666, og Enchiridion metaphysicum, håndbog i metafysik, fra 1671. Herudover har han skrevet Immortality of the Soul, sjælens udødelighed, 1659, Antidote Against Atheism, Modgift mod ateismen, 1662, Divine Dialogues, Guddommelige dialoger, 1668.

Mores metafysik synes at have påvirket Isaac Newton i hans lære om æteren og i hans opfattelse af rummet som "Guds sanseorgan".