Den bedste af alle verdener er et udtryk, der i filosofihistorien er knyttet til Gottfried Wilhelm Leibniz. Især i sine Essais de Théodicée (1710) begrundede Leibniz den tanke, at den faktiske virkelighed både er den metafysisk mest perfekte og den moralsk bedste.
Med metafysisk perfekt mente han, at den eksisterende verden er dén af alle mulige verdener, der indeholder størst variation.
At vor verden er den moralsk bedste, skal forstås sådan, at enhver anden mulig verden ville indeholde flere onder end denne. Romanen Candide eller Optimismen (1759) var François de Voltaires skælmske kommentar til denne filosofiske anskuelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.