• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.L. Stevenson

Oprindelig forfatter CB-P Seneste forfatter Redaktionen

C.L. Stevenson, Charles Leslie Stevenson, 1908-1979, amerikansk filosof. Efter at være blevet afskediget fra et professorat i 1945 pga. sin "amoralske" moralfilosofi blev han professor ved University of Michigan. Han havde sidst i 1930'erne vundet berømmelse med to artikler, hvori han forfinede emotivismen. Denne nonkognitive, metaetiske teori om moralske (og æstetiske) udsagns betydning hævder, at sådanne udtryk ikke er beskrivende og derfor ikke har nogen sandhedsværdi. Moralske udsagn udtrykker den talendes følelse (emotion) af billigelse eller misbilligelse. Deres funktion er at påvirke, dvs. overtale, ikke overbevise andre til at udvikle de samme følelser. Stevensons hovedværk er Ethics and Language (1944).