• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Donald H. Davidson

Oprindelig forfatter SHaK Seneste forfatter Rasmus Löb

Donald H. Davidson, Donald Herbert Davidson, 1917-2003, amerikansk filosof, der beskæftigede sig med handlingsteori, sprog- og bevidsthedsfilosofi. Hans udkast til en systematisk meningsteori til angivelse af sandhedsbetingelserne for hver sætning i et naturligt sprog har haft særlig indflydelse på nutidens filosofiske diskussion. I sine senere år nærmede Davidson sig en mere hermeneutisk position og bidrog derved til at opbløde skellet mellem "kontinental" og angelsaksisk filosofi. Han modtog 1991 den tyske Hegelpris.