Faktaboks

Alexius Meinong
Født
17. juli 1853
Død
27. november 1920

Alexius Meinong var en østrigsk filosof og psykolog. Han var professor i Graz, hvor han opbyggede det første laboratorium i Østrig for eksperimentalpsykologi.

Som elev af Franz Brentano og inspireret af hans lære om intentionalitet udviklede Alexius Meinong en filosofisk-semantisk genstandsteori. Han hævdede, at fordi tanken altid er rettet mod en bevidsthedsuafhængig (eksisterende eller ikke-eksisterende) genstand, kan vi fremsætte sande påstande om fx julemanden, der som bekendt ikke eksisterer.

Især pga. den skarpe, men til dels misforståede kritik af Meinongs idé om de ikke-eksisterende genstande, som findes i Bertrand Russells skelsættende artikel "On Denoting" (1905), er han stadig en kendt skikkelse i den akademiske filosofi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig