• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jakob Friedrich Fries

Oprindelig forfatter CB-P Seneste forfatter Redaktionen

Jakob Friedrich Fries, 1773-1843, tysk filosof; professor i Heidelberg og Jena. Fries var kantianer, men kritiserede den "transcendentale deduktion", dvs. Immanuel Kants bevis for, at der findes a priori-kategorier og dermed mulighed for objektiv erkendelse; Fries kaldte dette en cirkelslutning og søgte i stedet at systematisere de erkendekategorier, mennesket faktisk betjener sig af.

I eftertiden er han mest kendt for sit trilemma, et erkendelsesteoretisk argument for, at ingen begrundelse kan være endegyldig. De tre eksisterende måder er hver for sig uacceptable: 1) En uendelig regres, idet begrundelsen aldrig stopper; enhver begrundelse kræver en ny begrundelse. 2) Et cirkelbevis (circulus vitiosus), idet vi forudsætter det, som vi skulle begrunde. 3) En dogmatisme, idet vi hævder som et dogme, at en bestemt påstand er sand uden yderligere begrundelse.

Fries' trilemma kaldes også Münchhausens trilemma efter den fantastiske beretning om baron Münchhausen, som efter at være faldet i en mose trak sig selv op ved håret, hvilket som bekendt er umuligt. Tilsvarende er det umuligt at begrunde erkendelse ud fra erkendelsen selv.