• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Victor Kuhr

Oprindelig forfatter CHKo Seneste forfatter Redaktionen

Victor Kuhr, 1882-1948, dansk filosof. Han blev cand.mag. i klassisk filologi 1908, dr.phil. 1912 og var professor i filosofi ved Københavns Universitet fra 1918 til sin død. Kuhr var medudgiver af 2.-udgaven af Søren Kierkegaards Papirer (1909-48); hans afhandling Modsigelsens Grundsætning (1915) er stadig en klassiker inden for Kierkegaard-litteraturen. I 1927 udgav han Æstetisk Opleven og kunstnerisk Skaben, hvori han, inspireret af Benedetto Croces æstetik, argumenterer for en æstetisk indfølingsteori; se også indføling.