• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

William Hamilton

Oprindelig forfatter CB-P Seneste forfatter Redaktionen

William Hamilton, 1788-1856, skotsk filosof og logiker, professor i Edinburgh. Hamilton var en sen, men betydningsfuld repræsentant for den skotske common sense-filosofi, inspireret af Th. Reid og Dugald Stewart; også Kants lære om, at erkendelsesobjektet opstår ved, at sansninger underordnes visse begreber eller kategoriseres på bestemte måder, påvirkede Hamilton. I sin lære om "det betingede" hævdede han, at erkendelsesobjektet altid vil være betinget af det erkendende subjekts begreber, og at det ubetingede (dvs. objektet i sig selv) aldrig vil kunne være genstand for erkendelse. Samtidig hævdede Hamilton dog en naturlig realisme (common sense), ifølge hvilken det er muligt at erkende objekternes primære og målbare egenskaber, hvilket synes at stride imod hans afvisning af muligheden af at erkende virkeligheden, som den er i sig selv.

Quiz
Hvad udvinder man morfin af?

1: kokablade
2: valmue
3: marguerit



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. William Hamilton Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    Brahde