Organicisme, opfattelse, der hævder, at en organisme i modsætning til et mekanisk aggregat er en helhed, dvs. at organismen (det levende) er mere end blot summen af delene.

Faktaboks

Etymologi
Af græsk organon, se organ, og -isme),

Helheden og delene er hinandens gensidige forudsætninger, og delene kan kun forstås i forhold til deres funktion i helheden. Se også holisme.

Betegnelsen organicisme dækker uden for biologien oftest en metaforisk brug af organismetanken, fx om nationer, historiske perioder eller institutioner. I samfundstænkningen kommer organicismen til udtryk i en række opfattelser, der spænder fra Aristoteles' og Edmund Burkes konservatisme over Hegels tanker om en selvstændig Volksgeist (folkeånd) til totalitære opfattelser, fx fascisme og nazisme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig