Urgrund er i religiøs mystik og romantisk filosofi grunden til alt, der eksisterer, fx det absolutte eller Gud.

Urgrunden menes at gå forud for skellet mellem subjekt og objekt; den er ikke en ting, men en altomfattende enhed.

Derfor kan den heller ikke begribes, men må erkendes ved hjælp af særlige, ikke-begrebslige midler, fx åbenbaring, anelse, kunstnerisk fremstilling, ironi o.l.

Teosoffen Jakob Böhme brugte betegnelsen Ungrund for at fremhæve urgrundens ikke-tingslige, ubegribelige karakter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig