Faktaboks

Edmund Husserl
Født
8. april 1859, Proßnitz, Mæhren, Tjekkiet (dengang Østrig )
Død
1938, Freiburg im Breisgau, Tyskland

Edmund Husserl.

.

Edmund Husserl var en tysk filosof, født i Proßnitz i Mæhren (i det nuv. Tjekkiet). Han studerede matematik i Leipzig og Berlin og fra 1884 filosofi hos Franz Brentano i Wien.

1887-1901 var Husserl privatdocent i Halle, 1901-16 professor i Göttingen og 1916-28 i Freiburg im Breisgau.

Fænomenologiens grundlægger

Edmund Husserl er først og fremmest kendt som fænomenologiens grundlægger. Inspireret af Brentanos "deskriptive psykologi" udviklede han en ny filosofisk metode. Ved at undersøge det, som viser sig (gr. fainomena) i de forskellige bevidsthedsakter, fx når man erfarer, tænker, drømmer osv., håbede han at kunne gøre filosofien til en "streng" videnskab.

I sit tidlige hovedværk, Logische Untersuchungen (1900-01), kritiserede Edmund Husserl psykologismen, dvs. det på denne tid udbredte synspunkt, at de logiske og matematiske love blot afspejler nogle træk ved den måde, mennesket tænker på. Samtidig fremsatte han en række teorier om bl.a. sproglig mening, begrebsdannelse, intentionalitet og grammatikkens logiske grundlag.

Edmund Husserl havde oprindelig betragtet fænomenologien som en slags videnskabsteori, men efter udgivelsen af Logische Untersuchungen tillagde han den stadig større betydning. Den skulle ikke blot være et redskab til at analysere de videnskabelige begreber, men en selvstændig, forudsætningsløs grundvidenskab.

Den transcendentale fænomenologi

Dette synspunkt udmøntede sig i den såkaldt transcendentale fænomenologi, som Husserl præsenterede i værket Ideen zu einer reinen Phänomenologie und phänomenologischen Philosophie (1913): Fænomenologien må se bort fra det, som de andre videnskaber "naivt" forudsætter (fx eksistensen af den fysiske omverden), og alene studere "den rene bevidsthed".

Denne særlige indstilling kalder Husserl for epoche. Det er omstridt, hvorvidt den transcendentale fænomenologi repræsenterer en form for subjektiv idealisme. Mange af Husserls tilhængere opfattede det sådan, og den fænomenologiske bevægelse blev efterhånden spaltet i en realistisk og en idealistisk fløj.

I sine alderdomsskrifter blødte Edmund Husserl sit synspunkt op. I stedet for et enkeltstående "transcendentalt jeg" gjorde han nu bevidsthedernes fællesskab, intersubjektiviteten, til fænomenologiens grundlag. Han indførte tillige begrebet livsverden, som senere er blevet anvendt af bl.a. Jürgen Habermas. Under indtryk af de totalitære ideologier og irrationelle tendenser i samtiden formulerede han en humanistisk civilisationskritik, fx i Die Krisis der europäischen Wissenschaften und die transzendentale Phänomenologie (1936).

Edmund Husserl har i mange år stået i skyggen af sine mere farverige elever, heriblandt Martin Heidegger, men hans filosofi har på det seneste fået fornyet aktualitet, bl.a. fordi den foregriber den moderne kognitionsforskning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig