Faktaboks

Hans Albert
Født
8. februar 1921
Død
24. oktober 2023

Hans Albert var en tysk filosof og videnskabsteoretiker, professor i Mannheim fra 1963. Hans Albert var repræsentant for den kritiske rationalisme, som han sammen med Karl R. Popper forsvarede over for bl.a. Frankfurterskolen i den såkaldte positivismestrid.

Hans Albert var skeptisk over for alle forsøg på at begrunde filosofiske og videnskabelige teorier absolut; i sine værker Traktat über kritische Vernunft (1968) og Transzendentale Träumereien (1975) kritiserede han marxismen, positivismen og den såkaldte transcendentale hermeneutik (K.-O. Apel), som han anså for at være "ideologiske" og uvidenskabelige teorier.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig