Faktaboks

Paul Oskar Kristeller
Født
1905
Død
1999

Paul Oskar Kristeller, 1905-1999, tysk-amerikansk filosofihistoriker. Efter studier ved flere universiteter i Tyskland opholdt han sig fra 1934 i Italien, hvorfra han 1939 emigrerede til USA.

Paul Oskar Kristeller var kendt for sin udforskning af renæssancens nyplatonisme og specielt for sine analyser af Marsilio Ficinos tankeverden (The Philosophy of Marsilio Ficino, 1943).

Et pionerarbejde er kortlægningen af de håndskrevne kilder fra renæssancen i katalogværket Iter Italicum (6 bd., 1963-96, samlet register 1997).

Paul Oskar Kristeller har haft betydelig indflydelse på studiet af den italienske renæssances filosofi og idéhistorie i 1900-t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig