Antropocentrisme er et begreb, der dækker den traditionelle forestilling om, at den menneskelige organisme er formålet for den biologiske udvikling — eller evt. for hele verdensudviklingen — og derfor er principielt forskellig fra enhver anden organisme.

Faktaboks

Etymologi

af græsk anthropos 'menneske' og latin centrum 'midtpunkt' og -isme)

Modsætningen til antropocentrisme er en opfattelse af mennesket i kosmisk perspektiv, dvs. mennesket set som en ubetydelig del af det umådelige kosmos.

Også de traditionelle etiske opfattelser, ifølge hvilke mennesket kun har pligter over for sig selv, over for andre mennesker og evt. over for en eller flere guder, men hverken over for naturen eller kulturarven, er former for antropocentrisme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig